TESTO DEL LIED

"Jylland mellem tvende have"
di Hans Christian Andersen (1805-1875)

Jylland mellem tvende have
som en runestav er lagt;
runerne er kæmpegrave
inde midt i skovens pragt,
og på heden alvorstor,
her, hvor ørknens luftsyn bor.
Jylland! du er hovedlandet,
højland med skovensomhed.
Vildt i vest, med klittag, sandet
løfter sig i bjerges sted.
Østersø og Nordhavs vand
favnes over Skagens sand.
Heden, ja man tror det næppe,
men kom selv, bese den lidt!
Lyngen er et pragtfuldt tæppe,
blomster myldre milevidt.
Skynd dig, kom! om føje år
heden som en kornmark står.
Jyllan mellem tvende have
som en runesten er lagt.
Fortid mæle dine grave,
fremtid folder ud din magt;
havet af sit fulde bryst
synger højt om Jyllands kyst.