TESTO DEL LIED

"Landskab"
di Jens Peter Jacobsen (1847-1885)

En vidtstrakt Hede med mossede Sten,
lidt blinkende Vand i det Fjærne,
en gulhvid Stribe hvor Solen gik ned,
en eneste skælvende Stjærne.
Og sælsomt susende Aftenens Vind
saa langeligt sukkende aander,
som kæred mindeligt i den en Sjæl
for jordiske Veer og Vaander.
Da Solen vaagned, vel tusende Haab
strøg fremad paa dristige Vinger;
Hvem véd, om ikke den sukkende Vind
de Saare og Stækkede bringer?
Hvem véd, om ikke de samle
sig her som Fugle ved Efteraarstrækket
ogprøve: haver end Vingerne Kraft,
mon eller er evigt de stækket?
Og mange kende sig langst paa Gled
ad Dødens forstummende Strømme;
de andre letter i Flok efter Flok
at læges i Menneskers Drømme.