TESTO DEL LIED

"Blomsterne tale"
di Christian Winther (1796-1876)

Fra Vinterens Kulde
Vi komme herind
For ydmygt, du Hulde!
At kvæge dit Sind.
Vi kan ej Mirakler,
Men du er saa kjær,
At tage os Stakler
Saa dan som vi er.
Vi kunne ej sjunge,
Som Fuglen i Luft,
Vi bruge som Tunge
Vort Smil og vor Duft.
Vi die, vi sanke
Ved Moderens Bryst
Saa mangen sød Tanke,
Til Vemod og Lyst.
Og det kan ej fejle,
Paa duftende Strøm
Kan Smerten hensejle
En Stund som i Drøm.
Fra Vinterens Kulde
Vi vandre herind
For yndigt, du Hulde!
At kvæge dit Sind.