TESTO DEL LIED

"Skal altid fæste mit hår under hue"
di Holger Henrik Herholdt Drachmann (1846-1908)

Skal altid fæste mit hår under hue,
tør aldrig binde en sløjfe deri;
ilde lugter den kræmmerstue -
hvem der som fuglen var fri!

Min moder var dog en stadselig frue;
kom, lille spejl, lad mig se.
De kaldte ved dåben mig "Due",
hun flyver helst i det fri.

De klokker ringe til ottesang,
nu bliver Dyvekes dag så lang;
og vil jeg af byen med moder gå,
dèr spærre de bjerge så isengrå.

Men ude i haven står urter og blommer,
dèr drømmer mit hjerte blandt zwibler og løg;
krydret dufter den liflige sommer,
og hjertet slår som en gøg.

Det slår mod min hånd, under huden det trommer,
det varsler så langt, så langt mig et liv.
Vær hilset, du fugl, mellem urter og blommer,
vær hilset, vær hilset du kukkende gøg!